↩ I 1814 da Helge blev skrevet, var Oehlenschläger ude i kritisk modvind. Den var begyndt i 1812, da N.F.S. Grundtvig i et afsnit af Verdenskrøniken havde påpeget et digterisk fald siden Nordiske Digte 1808, men tonen var blevet væsentlig skærpet af Jens Baggesen som i 1813 var vendt tilbage til København fra et langt ophold i udlandet, og som markerede sin tilbagevenden med åbningen af en lang kritisk polemik mod Oehlenschläger. Der er ingen tvivl om at denne kritik var en af sporerne til indsatsen med Helge, og Oehlenschläger noterer da også med tilfredshed i sine erindringer at værket for en tid bragte Baggesen til tavshed. Grundtvig derimod agtede værket ringe, det fremgår af hans bemærkninger om 177 det i artiklen »Om Digterne Baggesen og Oehlenschläger« fra 1818.