↩ Grundtvigs artikel var et forsøg på at skifte sol og vind lige i den litterære fejde som var brudt ud i kølvandet på Baggesens kritik. Hans kommentar til Helge former han derfor som en erklæring om at han ville være den første til at juble over værket hvis det betegnede digterens genrejsning, men det gør det altså ikke. Dermed kommenterer han også den mere generelle modtagelse af digtet, og da især den som blev formuleret af det parti af unge digtere og intellektuelle som havde dannet sig til forsvar for skjalden og som gik under navnet »Tylvten« (»de tolv«). De så netop i Helge bekræftelsen på Oehlenschlägers geni, og værket blev på den måde det som slog fast i den rådende litterære mening, at han var den ypperste blandt Danmarks digtere.