Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Helge. Et Digt (Danske Klassikere)

I havfruernes første kor (før Tangkjærs hævnsang) påkaldes store dele af den nordiske mytologis fortællinger om verdens tilblivelse og undergang. I kort form er sammenhængen således: Ginnungagap er det oprindelige øde svælg mellem tåge- og frostverdenen Niffelheim (Kuld) mod nord, og det flammende og lysende Muspelheim mod syd. Fra Niffelheim flyder elve ned i Ginnungagap hvor de fryser til is, men smeltes igen af gnister fra Muspelheim og i denne blanding af frost og tø opstår jætten Ymer. Af hans lemmer fødes de første jætter, Hrymtusserne. Af frost og tø i Ginnungagap opstår også koen Audumble (den Yverbespændte) som Ymer dier. Audumble slikker rimen af stenene omkring sig, og derved slikker den Bure frem. Han får sønnen Bør som bliver gift med en jættedatter og med hende avler han tre sønner: Odin, Vili og Vee, de første aser (Frostkæmperne). De dræber Ymer og skaber verden af hans kadaver. I blodstrømmen som flyder fra ham, drukner alle jætterne undtagen Bergelmer og hans kone som redder sig på en kværn. Fra dem stammer alle de senere jætter. Siden har der stået kamp mellem guder og jætter. Den endes ved Ragnarok. 186 Da vil jætten Surtur komme med ild og sværd fra Muspelheim og med de øvrige jætter vil han danne en hær som udsletter guderne men også udslettes af dem. I det slag vil Fenrisulven opæde Odin, og Thor vil kæmpe med Midgårdsormen (Jormungard) som han dræber, men først efter at den har oversprøjtet ham med gift så han dør ni skridt fra den.