↩
Seer du ei Odin Gamle? »Nu haffuer ieg stor lyst at see Otthin, som haffuer ickun it Øye. Sig mig Rude kiere Hustru, om du seer hannem nogen steds.
Rude suarede: Viltu haffue lycke at krige fremdelis, da løfft dine Øyen op til Himmelen, oc giør dit Offer, til den som Macten og Seyer haffuer at volde.
Biarcke suarede: Kand ieg faae Frigis Hosbonde at see, neppeligen skal hand komme skadesløs fra Leyre, førde hand end en gang saa skinnende en Skiold, oc rede end en gang saa huid en Hest .. Men effterdi her er icke andet kaar paa færde, da lader oss legge vind paa, saa lenge som wi leffue, oc Blodet er varmt vdi oss, at wi kunde falde oc dø som ærlige Mend. Jeg vil dø her ved min Herris Hoffuet, Du Hialte leg dig ved hans Fødder, at naar de komme oc randsage disse døde Lig, huer mand kand see, at wi haffue trolige tient vor Konge oc Herre, oc icke oppebaaret hans Klæde oc Penninge forgeffuis. Det hindrer
388
icke, at Raffne oc Ørne fortære siden vore Legeme, naar wi ellers dø som oprictige oc frimodige Krigsmend, paa Valsteden hos vor Konge oc Herre« (S. XXXVIII).