Oehlenschläger, Adam

For den populære Opfattelse er Oehlenschlæger først og fremmest Tragediedigteren. Hans Navn er uløseligt knyttet til det store Drama paa samme Maade som Holbergs til Komedien og H. C. Andersens til Eventyret. Eftertidens Omvurdering har været tilbøjelig til at fremdrage de øvrige Sider af hans Produktion, men den vil ligesaa lidt nægte den store historiske Betydning, hans dramatiske Virksomhed har haft, som den vil frakende hans bedste Forsøg som Tragiker deres særegne Værdi. Som typiske Prøver bringer dette Bind de tre store Tragedier fra Udenlandsrejsens senere Aar: »Palnatoke«, »Axel og Valborg« og »Correggio«. I kunstnerisk Henseende naar ingen af dem op paa Siden af »Baldur hin Gode« og »Hakon Jarl«, ligesom de heller ikke taaler Sammenligningen med »Yrsa«, der afslutter Romancekredsen »Helge«, og som vil finde sin Plads i sidste Bind af denne Udgave. Men de giver alle tre et smukt og tydeligt Indtryk af den oehlenschlægerske Normaltragedies Egenskaber, ligesom de ved deres Emnevalg viser Digterens Stræben efter Universalitet; et Heltespil fra Danmarks Oldhistorie, en meddelalderlig II norsk Kærlighedstragedie og et Kunstnerdrama fra Renæssancens Italien.