Oehlenschläger, Adam BEMÆRKNINGER

BEMÆRKNINGER

Grundlaget for nærværende Udgaves Tekst er Førsteudgaven dvs. »Poetiske Skrifter« II, 1805, hvis Retskrivning og Tegnsætning saa vidt muligt er fulgt; kun ligefremme Trykfejl eller meningsforstyrrende Interpunktion er rettet. For Noternes Vedkommende har Udgiveren - foruden den til hvert Værk anførte Literatur - benyttet A. Boysens Anmærkninger til Liebenbergs Udvalg af Oehlenschlægers »Poetiske Skrifter« (1896-1899) og til »Vaulundurs Saga« (1905), samt Svend Norrilds Udgave af »Aladdin« (1926).

VAULUNDURS SAGA

Affattelsestid: Vinteren 1804, efter »Thors Reise« og før »Langelands-Reise« (sml. Digtet: »Til Saxo Grammaticus«, I, S. 121 og Noten S. 306); se Oehlenschlægers »Erindringer« I, 1850, S. 218. Trykt første Gang i »Poetiske Skrifter« II, Juli 1805, hvis Tekst nærværende Udgave følger; senere af Digteren besørgede Udgaver i »Digterværker af Oehlenschläger« I, 1835, og »Oehlenschlägers Digterværker« IV, 1845 (= »Samlede Værker« XIII). Oehlenschlægers Kilde er (B. C. Sandvigs) »Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda«, andet Hefte, 1785, S. 22-38. Fra Overskriften »Vaulundurs Kvæde« stammer den sprogligt urigtige, men romantisk klangfulde Gengivelse af Vølunds Navn med Vaulundur; Sandvig benytter ellers Formen Vaulundr. Fra Sandvig stammer ogsaa Navneformerne Nidudr (rigtigere: Nidud) og Baudvild. »Velents Saga«, som Oehl. senere har oversat i »Eventyr af forskiellige Digtere« I, 1816, kendte han ikke, da han skrev »Vaulundurs Saga«. Sin mytologiske 381 Viden skylder han vel især P. F. Suhm: »Om Odin og den Hedniske Gudelære og Gudstieneste udi Norden« (1771). Se Indledningen S. V-XIII. Afsnittet om Sagaens Sprog resumerer kort Paul V. Rubows udførlige Undersøgelse i »Saga og Pastiche«, 1922, S. 16-32, der ogsaa indeholder Bemærkninger om Værkets Forbilleder, Idé og Komposition; herfra er ogsaa en stor Del af de sproglige Ordforklaringer hentede. Iøvrigt henvises til Vilh. Andersen: »Guldhornene«, 1896, passim, og Ludv. Schrøder: »Adam Oehlenschläger og den romantiske Skole«, 1888, S. 131-143, samt Rubow: »H. C. Andersens Eventyr«, 1927, S. 32-33 (om Tretalsformlen i »Vaulundurs« Eventyrpartier).

4

i saa Skiel i saa Henseende. Udtrykket fra Vedel og Syv.

Sager Flertal af Saga.

Nødtørft Fattigdom.

Forfarenhed Erfaring.

5

Rødsteen her: den røde Ædelsten.

6

Lillievande slanke unge Kvinder. Folkeviseudtryk.

7

konstig kunstfærdig.

Anseelse Udseende.

Dannished smukt Udseende; sml. S. 48. Hos Vedel anvendes Ordet om Sindelag og Handlemaade.

Forlængsel (heftig) Længsel.

8

Karfunkel Ædelsten (opr. Betegnelse for en rød Ædelsten, især Granat).

Blaaglimmerten den blaa Ædelsten. Ordet dannet af Oehl.

9

høded truede.

13

Braage »Vadsæk« (Oehl.s Note); indført af Oehl. som Gengivelse af oldn. (nest)baggi, Madpose, men betyder opr. Benklæder.

mod i Hu bedrøvet.

14

sotdød (saaledes Udg. 1835, Originaludg.s sortdød vistnok en Trykfejl) død af Sygdom.

16

en Mand disværre egl.: en Mand, som paa Grund af en Forbrydelse er blevet saa meget værre; en æreløs Mand. Her: ulykkelig, fortabt.

linger lyver. (Vedels Saxooversættelse).

382

paa baade Hænder med begge Hænder. Udtrykket findes i Peder Claussøns Snorreoversættelse som Gengivelse af oldn. til beggja handa (Rubow S. 27).

18

Skye Elvens Bølge Versemaalet er Krakemal. Se Noten til »Biarke-Maal« I, S. 292-293.

19

Kun naaer din Priesdvs. du sætter ikke Pris paa andet end -. Utilfreds med den Plads i Verden, Alfader i sin Visdom har anvist Slagfigur: Bjergmandens Gerning, søger han ud over sin Begrænsning (»modigt dræber din Tyngdevægt«).

20

Mimer vogter Brønden ved Ask Ygdrasils Rod. Han synes her opfattet som Visdommens Gud.

21

item (lat.) ligeledes.

25

Vandplasen Vandpytten; Ordet er vist dannet af Oehl.

26

drabelig tapper, krigerisk (en af Oehl. særlig yndet Glose).

27

raade med ham faa Bugt med ham. Seid Trolddom. Spiud Spyd.

28

møgle meget; Folkeviseform.

29

Granbær maaske Trykfejl for Granbar (Grantræets Naale). Sml. »Vahl« (I, S. 65). Minni Bæger, som indvies til de afdødes Minde og tømmes til deres Ære.

30

Hnos var Frejas Datter og overmaade skøn; at hun bringer Glæde, er Oehl.s egen Tilføjelse.

Siofn en af Frejas Møer, gøres her til Søvngudinde (sml. S. 56). Siofn »giør meget til at opvække Kiærlighed, saavel hos Mandspersoner, som hos Fruentimmer. Efter hende kaldes Elskov Siofn«. (Suhm: »Om Odin«, 1771, S. 270). Oehl.s første lille Bog hed »Siofna for Aaret 1802« (1801).

Hure hvorledes.

31

kæret anklaget.

besynderlige særlige.

argelistige træske, lumske.

vel femten Favne rigeligt femten Favne; Folkeviseudtryk.

383

32

Versene er med faa Ændringer hentet fra Sandvigs Eddaoversættelse (II, S. 29), hvor Stedet lyder:

Hans Tænder vist vædes,
Naar Sværdet han faaer at see,
Og han paa Bandvild
Ringen kiender.
Da blive hans Øyne,
Som paa den styggest' Slange.
Skiærer sønder
Hans stærke Seener,
Og sætter ham siden
Paa Sævarstad!

33

forkomme tilvende sig, stjæle.

Skioldet Forbilledet er Iliadens berømte Skildring af Akilleus' Skjold. (Slutningen af 18. Sang).

Hlidskialf Odins Højsæde.

Dyser Gudinder.

Einheriarer de faldne Helte, der var kommet til Valhal. Ordet er her udstyret med dobbelt Flertalsendelse.

Ymer Navneformen fra Suhms »Om Odin«.

Jormungarder. Hos Suhm kaldes Ormen Jormungadr (S. 214); den rette Form er Jormungander. Navn paa Midgaardsormen.

Folkvangur saaledes Suhm; rigtigere: Fólkvangr; Frejas Bolig.

35

synderligt sælsomt.

Digtet udtrykker Fortællingens Idé: Geniet, der besejrer enhver Modstand. Sml. Frejas Ord til Vaulundur S. 55 og Indledningen S. XIII.

37

bryder sin Larve med flammende Hav dens Flammehav bryder alle Skranker som Sommerfuglen Puppen.

39

forfare gaa frem.

41

Brynhoser Brynjehoser; den Del af Rustningen, som dækker Benene.

Borgeled i Syvs Register til Folkeviseudgaven forklaret som Port i Borgen (Rubow S. 26).

Thrudvanger Thors Bolig.

43

føer og velbaaren kraftig og velskabt. Sml. S. 33.

Fiederen Baandet. Sandvigs Oversættelse (II, S. 27): »Og paa Fødderne - Fiedre omspændte«.

384

44

skiellig retfærdig.

tegnet mærket.

Niflheim Taageverdenen, den dybeste Del af Dødsriget. Her - som hos Suhm - opfattet som et nordisk Helvede, hvor Nidingerne straffes.

45

Jeg strænger dig høit misforstaaet Fordanskning af oldn. strengja heit, aflægge et Løfte. Her, som i Tragedien »Olaf den Hellige«, i Betydningen: tilsværger dig.

46

trende dybtstirrende Møer Nornerne, Skæbnens (her tillige den retfærdige Gengældelses) Gudinder. »Udi Hialmars Saga anraaber en imod sin Uven, iblant andre Geister, ogsaa Nornerne« (Suhm S. 282).

Brydeøxe maaske det samme Ord som jydsk Braadøxe (en stor Skovøkse) (Rubow S. 24).

51

hverken hun eller hendes Forældre troede paa Guderne Suhm S. 366: »Bartholin anfører af Vaulundar Qvæde: at Vaulund fordrede Eed af Kong Nidud, .... og at han skulde sværge ved Skibsbordet, ved Skioldets Rundhed, og Hestens Bov, og Sværdets Egg (hvoraf man maae slutte, at disse have ei troet paa Guderne, men paa deres egne Kræfter).«

55

Valaskialf Odins Hal omkring Højsædet Lidskialf. Ordet betyder opr. de faldne Mænds Sal, og denne Betydning har aabenbart foresvævet Oehl.

ALADDIN

Affattelsestid: »Aladdin« er skrevet i Efteraaret og Vinteren 1804-1805 (Oehlenschlægers »Erindringer« I, 1850, S. 220-221). Vilh. Møllers Teori (»Tilskueren« 1891, S. 112), at 1.-3. Akt skulde være blevet til kort efter Udgivelsen af »Digte«, 1803, medens 4.-5. Akt skulde være samtidig med »Jesu Christi gientagne Liv« og »Langelandsreisen« (1804-1805), er ganske usandsynlig. Trykt første Gang i »Poetiske Skrifter« II, Juli 1805, hvis Tekst nærværende Udgave følger. Senere Udgaver, besørgede af Digteren: »Aladdin eller den forunderlige Lampe. Dramatisk Eventyr. Anden Udgave«, 1820 (O. m. Tit. »Skrifter, 385 Første Deel«), »Digterværker af Oehlenschläger«, VI, 1837, »Oehlenschlägers Digterværker«, VI, 1845 (= »Samlede Værker« XV). Tilrettelagt for Scenen af Balletmester Bournonville og Skuespillerne Holst og Overskou opførtes »Aladdin« første Gang paa Det kgl. Teater 17/4 1839 (Musik af Kuhlau) (ialt 23 Opf.) og genoptoges 30/1 1892 (37 Opf.); i sin Helhed - fordelt paa to Aftener - spilledes det fra 15/2 1919 (Musik af Carl Nielsen) (15 Opf.). Det har endvidere været opført paa »Casino« 2/1 1878 (58 Opf.) og 26/12 1907 (75 Opf.), samt (i sin Helhed) paa »Folke- og Skolescenen« (Musik af Agersnap), 1. Del: 27/12 1925 (70 Opf.), 2. Del: 27/2 1926 (53 Opf.). Desuden ved forskellige rejsende Selskaber i Provinsen. Aladdins Rolle har været udført af V. Holst, Michael Wiehe, C. Zangenberg, Holger Reenberg, Johs. Poulsen og Svend Methling.

Oehlenschlægers Kilde er »Tusinde og En Nat .... Først af det Arabiske Sprog i det Franske ved Monsr. Galland .... Men efter manges Begiæring paa Dansk oversat. Andet forbedrede Oplag«, III, 1758, S. 99-393 (Citeres i det følgende som Galland). Eventyret, der er af ægyptisk Oprindelse, hører til de yngste i »1001 Nat«; det fortælles i den 599-711 Nat. Enkeltheder, hvorom nærmere i Noterne, er hentede fra »Des Welt-berühmten Adami Olearii colligirte und viel vermehrte Reise-Beschreibungen, bestehend in der nach Muskau und Persien, wie auch Johann Albrechts von Mandelslo Morgenländischen, und Jürg. Andersens und Volq. Yversens Orientalischen Reise: Mit angehängter Chinesischen Revolution .... nebenst beygefügtem Persianischen Rosen-Thal und Baum-Garten ....« Hamburg, 1696. Digterens Eksemplar af Bogen (paa Frederiksborgmusæet) bærer Paaskriften: »Af denne Bog lærte jeg først at kiende Morgenland, og den var mig til megen Hielp, da jeg digtede Aladdin«. (Citeres som Olearius). Hertil kommer (som paavist af C. Elberling) William Jones: »Abhandlung über die Morgenländische Dichtkunst« i »Geschichte des Nadir Schah, Kaysers von Persien. In persischer Sprache verfasset von Mirsa Mohammed Mahadi Khan Masanderani .... Nach der Französischen Ausgabe 386 ins Deutsche übersetzet«, Greifswald 1773, og Johann Ulrich Wallich: »Religio Turcica et Mahometis Vita«, 1664.

Litteraturen om »Aladdin« er meget omfattende. Foruden til Arentzens og Vilh. Andersens store Oehlenschlæger-Værker samt Vedels »Studier over Guldalderen i dansk Digtning« (1890) kan der henvises til følgende: C. Molbech: »Studier over Oehlenschlægers Poesie og Digterværker«, 1850, S. 110-118, G. Brandes: »Adam Oehlenschläger. Aladdin« (»Essays. Danske Personligheder«, 1880, S. 49-135) og Vilh. Andersen: »Guldhornene«, 1896; betydningsfuld er Fortalen til »Poetiske Skrifter«, hvorfra Indledningens Citater er hentede, naar anden Kilde ikke er anført. Bidrag til Belysningen af Værkets Idé indeholder Fortalen til den tyske Oversættelse af »Aladdin« (1808), - w: »Om Oehlenschlägers Aladdin« (»Svensk Månadsskrift, utgifven af C. S. Warburg, I, 1864, S. 111-127), Rudolf Schmidt: »Om Aladdin-Typen« (Sex Foredrag«, 1878, S. 1-34), Vilh. Møller: »Aladdin« (»Tilskueren«, 1891, S. 107-116), Hans Brix i »Gudernes Tungemaal«, 1911, S. 214 -221; en »folkelig Udlægning« er J. P. Kristensen-Randers: »Oehlenschlægers Aladdin« (1900). Benyttelsen af de orientalske Kilder er med Grundighed og utrættelig Energi klarlagt af C. Elberling, hvis to Smaabøger »Oehlenschläger og de østerlandske Eventyr« (1887) og »Et og Andet om Aladdin« (1899) har været af overordentlig Betydning for senere Udgivere, samt af J. Østrup: »Kilderne til Oehlenschlägers Aladdin« (»Dagbladet«, 1891, No. 18, 19/1). Forholdet til den tyske Romantik er undersøgt af Ludvig Schrøder: »Adam Oehlenschläger og den romantiske Skole«, 1888, S. 117-131, og F. Baldensperger: »Quae in Oehlenschlaegerii Carmine »Aladdin« inscripto e Germanicis litteris pendeant«, Disp., Nantes 1899. Enkeltheder i Kompositionen er behandlet af J. L. Heiberg i hans »Svar paa Prof. Oehlenschlägers Skrift« (»Prosaiske Skrifter«, III, 1861, S. 235 ff.) og C. Hauch: »Om nogle Scener i Oehlenschlägers Aladdin« (»Æsthetiske Afhandlinger og Recensioner«, 1861, S. 388-393); Morgiane er karakteriseret af H. Begtrup: »Morgiane. Et folkeligt Foredrag« (»Den danske Højskole«, I, 1901, S. 51-73); se endvidere H. Holten-Bechtholsheim: 387 »Skarpretterens hud. En bemærkning til Oehlenschlägers Aladdin« (»Danske Studier«, 1910, S. 106 -111) og H. Topsøe-Jensen: »Aladdin og Samtidens Dom« (»Danske Studier«, 1927, S. 87-88) samt Vilh. Andersen: »Aladdin-Litteratur« (»Dania«, VI, 1899, S. 225-227). Fra Opførelsen 1919 indeholder Sven Langes og Vald. Vedels Anmeldelser (henholdsvis »Politiken« og »Nationaltidende« 16/2 og 23/2 1919) adskillige Synspunkter af Interesse med Hensyn til Værkets Idé og Komposition. Se iøvrigt Indledningen S. XIV-XLIV.

63

Soliman Saaledes hedder Persiens Shah i »Appendix betreffend des itzigen Persischen Hofs Staats- und Regierungs-Beschreibung .. von ... Sanson«, S. 2 (findes i 1696-Udgaven af Olearius). Ispahan var Residensstad paa Olearius' Tid.

Noureddin Tonen ligger overalt i Førsteudgaven paa Navnets første Stavelse; allerede i den tyske »Aladdin« er Betoningen flyttet til anden Stavelse: Noureddin.

Abdaller og Calendere omtales hos Olearius (S. 358) som persiske Tiggermunke, der prædikede paa Markederne og angreb Tyrkerne. Sml. »Der Persianische Rosen-Thal«, S. 102 (i Olearius-Bindet).

Paribanou Oehl. har Navnet fra »Historie om Prints Ahmed og en Sandsigerinde, ved Navn Pari-Banou«, der findes S. 620-733 i samme Bind af Galland, som indeholder Eventyret om Aladdin. En Note smst. S. 663 giver iøvrigt følgende Forklaring: »Paribanou er et Persisk Ord, og er det samme som en Sandsigerinde«.

en Spindelvæv en Edderkop.

Sandsigerinder Feer; Ordet fra Galland-Oversættelsen S. 281. I den tyske »Aladdin« gengives det korrekt ved die Feen, i de senere danske Udgaver rettes det til Alfer.

65 Sangvinitas og Melancholia Personifikationer af det sangvinske (lyse, muntre) og det melankolske (mørke, tungsindige) Temperament. Se Digtet »Natur-Temperamenter«, I, S. 38-43 og Note S. 295.

Athelstein den norske Konge Hakon Adalsteinsfostre († 961).

388

Husk at den Sidste tyede hen til mig denne og de følgende 9 Linier er udeladt i de senere Udgaver. Ifølge Sagnet reddede Olav Trygvesøn sig i Slaget ved Svold ved Svømning, kom siden til Syrien (ikke Cypern) og levede der i et Kloster. Se Tragedien »Væringerne i Miklagard«.

Skyggen med den tredobbelt-tunge Demantskrone Knud den Store, Konge over Danmark, Norge og England; sml. Digtet »Knud den Store«, I, S. 49.

en Forvorpen sprængte ... Knuds Kiste Knud den Stores Kiste, som stod i Sct. Peters Kloster i Winchester, blev 14/12 1642 ødelagt af Will. Waller, en af Parlamentets Feltherrer (Suhm: »Historie af Danmark fra Aar 942-1035«, 1787, S. 748-753).

William Conqveror Vilhelm Erobreren, der 1066 blev Englands Konge.

66

din Knud, din Eyegod Knud er maaske Knud den Store, der 1026 besøgte Rom. Erik Ejegod døde paa Pilgrimsrejse til det hellige Land paa Cypern 1103. din Haarderaade Harald Haarderaade gjorde Tjeneste blandt Væringerne i Konstantinopel (Tragedien »Væringerne i Miklagard«). Asianerne Teorien om Asernes Indvandring fra Asien er allerede fremsat af Snorre i Ynglinge-Saga, Kap. 2 ff.; den var meget yndet i det 18. Aarh. og præger Suhms Værk »Om Odin«, som Oehl. benyttede.

69

De hvide Hænder Galland S. 277: »omendskiøndt Alderdommen havde giort mange Antegnelser i hendes Ansigt, saa var der dog visse Lineamenter tilbage, hvoraf man noksom kunde slutte sig til, at hun udi sin Ungdom havde været indskrevet i de Deiliges Tal.«

71

Scenen, hvor Mustapha vil prygle Aladdin, minder om Scenen mellem Klemens og Florens i Tiecks »Kaiser Oktavianus«, II Theil, 1. Akt, Stube (næstsidste Optrin).

73

punkterer Om Punktérkunsten, Geomantiken, se Note til »Sanct Hansaften-Spil«, I, S. 316-17. Biledulgerid Biled ul Dsherid, tidligere Navnet paa 389 Landstrækningen Syd for Atlasbjergene i Nordafrika, omfatter de sydlige Dele af Marokko, Algier og Tunis.

74

muntre livskraftige, friske.

75

Som ved et Lotterie Lotteriet i København blev trukket af Vajsenhusdrengene.

78

uden Byen udenfor Byen. Sml. S. 92: inden Eyendommens Skranker.

82

Emir (arab.) Høvding, Anfører; hyppigt anvendt Titel i den muhammedanske Verden. Motivet med Aladdin som Emirens Søn er Oehl.s eget, mindre heldige Paafund.

85

Fætter saaledes kalder Aladdin og hans Mor bestandig Troldmanden hos Galland. Huris kaldes de Kvinder, der ifølge Koranen LV, 70- 76 og LVI, 11-38 i Paradiset er bestemt til at leve sammen med de troende. Sml. S. 259-260. Multum blødt Uldtøj. Sahra Sahara.

Sherbet (arab.: Drik); Sorbet, alm. Betegnelse for alle kølende Drikke i Orienten. Fremstilles i Reglen af Citronsaft med Sukker og Snevand.

87

staaer jeg for staar jeg inde for.

89

oprigtig ægte. Boden Or. har Boen, rimeligvis en Trykfejl. Aladdin taler jo ikke Gadesprog som Morgiane.

95

en Cherubim rigtigere: en Cherub; Cherubim er den hebraiske Flertalsform. Her: en Engel. Men Keruberne var Guds Ledsagere, ikke hans Sendebud.

102

Jaspis, Agat, Ametyster Halvædelstene, Varieteter af Mineralet Kvarts. Jaspis forekommer i mange Farver, Agat er flerfarvet, stribet, Ametyst violet.

104

Prometeus bragte Ilden til Menneskene, muliggjorde derved Kulturens Opstaaen.

Odin Skjaldemjøden vogtedes i Bjergets Indre af Jætten Suttungs Datter Gunløde. Odin trængte gennem alle Hindringer, vandt Gunlødes Kærlighed og bortførte Drikken, der saaledes kom Menneskene til Nytte. Emnet var spøgende behandlet af Baggesen i »Poesiens Oprindelse«.

390

106

rare sjældne. I Eventyret tager Aladdin først Lampen, plukker derpaa Frugterne. Herved motiveres hans Uvilje mod at aflevere den ganske naturligt - den laa jo nederst i Bunken!

109

Adspredelse Adspredthed.

112

Zephyren Vestenvinden.

113

Hvor Børnene gaaer langsomt bort af Skole. »det er Børnene, der gaa af Skole, og den allersidste Gnist er Skolemesteren; tit troer man, han er gaaet, men saa kommer han lidt efter alle de andre«. (H. C. Andersen: »Hørren«; sml. ogsaa »Grantræet«). Tremast en Tremaster. Sml. »Til Havet«, I, S. 106.

116

en stor, men velskabt Kæmpe anderledes Eventyret: »i hendes og Aladdins Nærværelse opskiød sig en heslig Geist af Jorden, der var saa stor som en Kiempe, og med en forskrekkelig grov Røst sagde« osv. (Galland, S. 147).

117

alleslags nydelige Retter »adskillige slags nydelig [dvs. genieszbar] Spise«. (Galland, S. 147).

120

giøre os gemeen med indlade os med.

122

Nu kommer vi nok straxdvs. den maa du gaa længere ud paa Landet med! Samme Talemaade genfindes i »Correggio«.

124

tredsindstyve Gange mere værd Eventyret anslaar Guldmynten til at være 1/66 Del af Fadets Værdi (Galland, S. 155).

Kahn (rigtigere: Khan) offentligt Herberg i Orienten. »Kaweh-chane ist ein Krug / in welchem Toback-Schmäucher und Kaweh-Wasser Trincker sich finden lassen«. (Olearius S. 293). Sorbet det samme som Sherbet (S. 85).

126

nidkier skinsyg.

127

bedøve overdøve.

128

Klarhed Herlighed.

130

Casiopeia et Stjernebillede paa den nordlige Himmel. Capella stærkt lysende Fixstjerne i Stjernebilledet Kusken.

133

Skiørter Morgiane burde jo egentlig gaa i Bukser i 391 Ispahan. Oehl. gør i Fortalen til den tyske »Aladdin« (S. 19-20) Undskyldning for Skørterne.

135

Zechin tyrkisk Guldmønt af ca. 8 Kr. Værdi.

136

Cadi Dommer i civile og religiøse Sager. bankes under Fødder Bastonade, en almindelig orientalsk Straf.

141

jeg troer du er ey rigtig klog, - Fra den Tid du fik fat paa disse Bøger. Samme Bemærkning gør Susanne til Florens i Tiecks »Oktavianus« (2. Theil, II, Stube):

Ach, lieber Sohn, an deinen Hirngespinsten,
Kommst du nun um, das ist die Frucht vom Lesen
Von all den Ritterbücher und Gedichten.

naar Brønden slipper naar Vandet i Brønden er ved at slippe op.

142

duse (fr. douce) blide.

144

han hænger dig i Røgdvs. han blæser dig et Stykke. Huusbagerbrød Rugbrød, hvortil Dejgen var lagt i Hjemmet, medens Bagningen foregik hos en Lavsmester.

146

siden først for nylig.

147

Divan »Divan er et Raad, eller Raads-Forsamling« (Galland S. 187, Noten).

148

I Eventyret (S. 192) er det Veziren, ikke Sultanen, der gætter paa, at Aladdins Moder er blevet bedraget af en Bager. Her benyttes dette Træk til at understrege det landsfaderlige Forhold mellem Sultanen og hans Undersaatter.

149

Stormægtigste, velbaarneste Hr. Keiser! Sml. Klemens i »Kaiser Oktavianus« (2. Theil, III, Saint Germain):

G'horsamer Diener, Fürsten ihr und Herrn,
Bitt' untertänig allerseits Verzeihungen,
Wenn ich die Etikett' und Redensarten,
Titulaturen und dergleichen Sachen
Nicht in der Form so ganz beobachte,
Meine Hantierung bracht' mich nie mit Prinzen
In Konfusion, wollt' sagen Kollision -

Og (2. Theil, III, Lager des Sultans):
Groszmächtigster, erhabenste Durchlaucht etc.

150

Alt har sin Tid Prædikerens Bog 3, 1 ff. Sml. S. 299.

392

151

Fæt egl. sammenfiltret, daarlig Uld; i Ordsproget anvendt i overført Betydning om en Families »sorte Faar«.

Mod Sind.

153

Morgengave Olearius fortæller (S. 318), at Brudgommen kort før Brylluppet sender en Gave til Brudens Forældre som en Art Belønning, fordi de har opdraget deres Datter saa vel.

155

Vand (om Ædelstene) Klarhed, Renhed.

157

endnu fødes skal endnu er den ikke født, som formaar at -.

158

Frisler Infektionssygdom, der viser sig ved smaa Svedblegner paa Huden.

163

kige Stierner I Eventyret kommer den uheldige Frier ud for en endnu ubehageligere Oplevelse, idet Aanden paa Aladdins Bud anbringer ham paa »det lønlige Kammer« (Galland S. 212).

165

Slag Slagtilfælde.

Nidkierhed Skinsyge.

168

Hundestiernen Sirius, den klareste Fixstjerne paa Himlen. overalt overhovedet.

171

Bemærkning Iagttagelse.

172

hvordan Profeten ... nedvinkte den Koranstedet LIV, 1 »Maanen kløves« [en Dommedagsvision] gav Anledning til en muhammedansk Legende, ifølge hvilken Profeten paa den her skildrede Maade havde svaret de Vantro, der forlangte et Tegn af ham. Legenden findes f. Ex. i Wallichs »Religio Turcica« S. 9, omend ikke helt i samme Form som hos Oehl.

Elikais Bjerg ved Mekka.

Israfil »Israfil solle die Posaune zum Jüngsten Gericht blasen / welche Posaune er immer am Munde gesetzet halte / und Gottes Befehl erwarte; wenn er nun solchen Befehl bekommen / werde er blasen / und von diesem Schall der Posaunen alles was lebendig ist / es seyen Seelen oder Leiber / sterben«. (Wallich S. 7).

174

saa dog, alligevel.

175

Viin er jo forbudt i Alkoranen. Koranen II, 216.

178

den brugelige Divanskat Sml. S. 145.

393

179

staaer han der en Kiøndvs. sidder han net i det.

nebbet Qvæg Fugle. Lige Børn leger bedst.

Bagefter kommer Humlen Ordsproget lyder (se nedenfor): Nu kommer Humlen, bagefter kommer tyndt Øl.

Hvad vilde du ... paa den Galley? Talemaaden stammer fra Molière: »Les fourberies de Scapin«, II, Scene 11.

181

Det er ey godt - At spise Kirsebær med store Folk Klemens, Morgianes Forbillede hos Tieck, er af ganske samme Mening (Kaiser Oktavianus, 2. Theil, III, Saint Germain).

182

narres slaas. Faaret da det brægede mod Ulven hverken denne eller den S. 219 omtalte Fabel (Faaret, der spottede Rosen) har det været muligt at finde Oplysninger om. Maaske er begge Oehl.s egen Opfindelse.

bukke for bukke under for. Sml. S. 211: Ifald jeg skulde bukke for min Skiebne.

187

et Bad du frem maa trylle Foruden Eventyrets Beretning om Aladdins Bad har Oehl. muligvis kendt følgende Skildring af en Badstue i Agra fra »Jürgen Andersens Orientalische Reise-Beschreibung« S. 33 (findes i 1696-Udgaven af Olearius): »Diese Badstuben sind alle rund gewölbet / wie in Persien / in jeglicher Badstube sind 5 oder 6 mit Quadersteinen auffgemaurte Cummen oder Wasser-Tanquen, welche für jedweden mit reinem warmen Wasser gefüllet werden / umb sich daran zu setzen oder zu legen. Steiget man auss dem Wasser /... dann kompt der Bader mit einem wüllenen Handschuh und einem Zuber voll zartem Sand / und scheuret den gantzen Leib darmit / welches auff eine zarte Haut etwas hart ankompt«. Hos Olearius (S. 247-248) beskrives Badestedet Ardebil, hvor varme og kolde Kilder ledes til samme Badedam. Badejord »den slags Jord, som Fruentimmer bruger at toe og rense sig med, naar de gaae i Bad«. (Galland S. 477).

188

kant (holl.) glat, færdigt; kant og klart er et Sømandsudtryk.

394

195

Ankelklodder Ankelknuder.

200

Bretland det oldnordiske Navn for Wales.

201

Irgang Labyrint. Demantsdalen »Fuglen bragte Sindbad [Søfareren] til Diamantdalen, som ellers er aldeles utilgængelig for Mennesker. Her saae han, hvorledes Kjøbmændene kastede store Stykker Kjød ned i Dalen, og naar saa Ørnene havde taget Kjødet op til deres Unger, skræmmede Folkene dem bort fra Rederne og samlede de Ædelstene, som havde klæbet sig til Kjødet« (Elberling: »Oehl. og de østerlandske Eventyr« S. 45, sml. Galland I, 1757, S. 365-366). Oehl. har ikke rigtig husket Pointen i Historien.

202

Herculaneum ødelagdes sammen med Pompeji ved Vesuvs store Udbrud 79 e. Chr. Barbariet Berberiet, Afrikas Nordkyst.

206

Indsegl Segl. halvopløben halvvoksen, opløben.

209

starblindt svagsynet.

211

Jason den græske Sagnhelt, der paa Argonautertoget erobrede den gyldne Vædders Skind.

214

Rosens Tid er kommet Som paavist af Elberling (»Et og Andet om Aladdin«, 1899, S. 19-21) har Oehl. til Bryllupshymnen benyttet forskellige orientalske Digte, som han i Oversættelse fandt i William Jones: »Abhandlung über die Morgenländische Dichtkunst« (i »Geschichte des Nadir Schah, Kaysers von Persien«, 1773), ligesom ogsaa Versemaalet er en Efterligning af det persiske 11-Stavelsesvers, som Jones meddeler en Prøve paa S. 463. Første Strofe er delvis bygget over et Digt af Hafiz (Jones S. 471):

»Jezt ist die Zeit der Rosen, meine Freunde, wir wollen unsre Herzen der Freude überlassen. Dies ist der Rath der Weisen und der Alten, lasset uns nicht länger zaudern. ... Das Wetter ist reizend und ladet zum Vergnügen ein; Himmel! schicke uns einige muntere und schalkhafte Mädchen, mit denen wir diesen rosenrothen Wein verzehren können. Stimme die Leyer. ... Die Rosen blühen um uns hier, schenket ein, schenket 395 ein diesen köstlichen Saft, um die Flammen der Liebe und der Begierden, die uns verzehren, auszulöschen. O Hafiz! sonderbar wäre es, wenn jemand sagen könnte, dasz wir, die wir Nachtigalen sind, in der Rosenzeit stumm gewesen«.

Zephyr! har du viftet »O Zephyr! Du bringst den Balsamgeruch des Gegenstandes meiner Liebe mit, von wem hast du dies wohlriechende Geschenk; aber, hüte dich, entwende nichts, was gehen dir ihre schönen geflochtenen Haare an? O Rose! was bist du, mit ihrem glänzenden Gesichte verglichen zu werden? es ist der Muskus selbst und du bist mit Dornen bestreuet«. (Hafiz; s. St. S. 472). - »ihre Brust war wie ein polierter Spiegel ... Ihr Hals war wie der Hals einer Antelupe, weisz, gerade und mit kostbahren Zierrahten geschmückt. Ihre Haare, die um ihre Schultern flossen, waren schwarz ... Mit reizenden Fingern, die so schmal als die karmosin Würmer auf dem sandigten Hügel ... theilte sie ihre Geschenke aus«. (Amralkeis [*dolgoeo* den arabiske Digter Imrulkais]; s. St. S. 484).

Karmosin-Orm »De orientalske Kvinder plejede at farve Neglene røde, og den hvide Finger med den røde Spids kommer derfor fuldstændigt til at passe til den hvide Maddik med det røde Hoved« (J. Østrup i »Dagbladet«, 19/1 1891).

215

Stiernen selv skal zittre »Die Plejaden fürchten seine Lanze, und die Sonne, wenn sie ihren Lauf angefangen, wünschet umkehren zukönnen, um nicht über sein Haupt weggehen zudürfen. ... Wenn [sein Rosz] das Schlachtfeld durchstreicht, macht das vergoszne Blut sein Huf dem rothen Karniol gleich. ... Auf seiner Klinge siehet man zwey gegenseitige Elemente; das Wasser, wenn die hellen Strahlen des Tages darauf spielen; und das Feuer, wenn er von Wuth blitzet. Seine beyden Schneiden sind zwey beredte Zungen, die die unüberdachte Rede des Todes sprechen. Wenn der Prinz diesen Säbel ziehet, glänzet er wie ein himlischer Dunst in der Wüsten, und der braunrothe Tod schleichet 396 auf der Klinge.« (Den arabiske Digter Abulolas Digt til Prins Said; s. St. S. 503-504).

217

fuldmægtig i Stand til.

219

Eet giøres maa, et Andet ey forsømmes. Matth. Ev. 23, 23.

221

en Polerer Ordet har intet med at polere at gøre; men er forvansket af Parlierer - i Haandværkersprog Betegnelse for den Murer- eller Tømrersvend, der paa Mesters Vegne antager og prøver de nye Arbejdere. (Se »Dina«, II). Spindelvæv se Note til S. 63.

224

Kahve (arab.) Kaffe. Olearius S. 200: »eine porcellanen Schale voll heisz schwartz Wasser / so sie Kahave nennen.«

225

Parder (tysk) Pantere.

232

indgetogen tilbagetrukkent, stille.

235

bruger mig har Brug for mig. Sml. S. 187: Skaf min Moder hvad hun bruger.

240

det stolte Persien Persiens stolte Hersker. Shakespearestil!

244

Lympha (lat.) Vandnymfe. i Søvne i Søvn.

245

Rødfaxe Rødmanke. Sml. Blaafaxe smst., Hrymfaxe og Skinfaxe i »Guldhornene« (I, S. 21).

249

runde Haand gavmilde Haand. Sml.: rundhaandet.

250

I Eventyret gør Vagten Undskyldning for, at den til sin Bedrøvelse er nødt til at arrestere Aladdin (Galland S. 319).

252

Bleg den slimetrøde Hud udspænder. Galland S. 321: »bredte han en Hud paa Jorden, som var farvet med en utallig Mængde Misdæderes Blod, som han havde henrettet.«

255

tarvelige beskedne.

257

Dervisch muhammedansk Tiggermunk. Til Dervischens Tale har Oehl. benyttet Johann Ulrich Wallich: »Religio Turcica et Mahometis Vita«, 1664, S. 5-15. Troer du der er en Gud »1. Dasz ein Einiger Gott und in dem Göttlichen Wesen nur eine einige Person [sey]; Ein Schöpfer/Geber/Erhalter/Verwechseler aller 397 Creaturen/ ... der nicht gebohren worden; ... Dessen Wesen aus ihm selbst/und nicht von einem andern ist; ... Niemahls einige Affecten des Gemühts empfindet ... Der niemandes bedarf/und alle seiner nöhtig haben; ... Der lebet/alles was verborgen und offenbahr/ja die Zahl der Blätter auf den Bäumen/Körner des Sandes am Meer/und die Haare/alle specialia und universalia, geschehene und zukünftige Dinge/die Gemühter und Hertzen/gegenwärtiges und abwesendes weisz und kennet. ... Der nichts vergessen/nicht irren/noch etwas versäumen kan; Der alle Stimen/wenn heimlich oder laut geredet wird/auch die allerleisesten Geräusche oder Gethöne höret/auch bey dunkler Nacht der schwartzen Ameisen Gang auf dem schwartzen Stein siehet. ... Der der Gläubigen Glauben/und Gottfürchtigen Gottesfurcht/der Heyden Unglauben/und der Boszhafften Bubenstükke will ... dessen Geheimnüs unaussprechlich/ und durch der allersubtilesten Verstand unerforschlich sein«.

258

Troer du paa Englene »2. Zum andern sol man glauben/ dasz die Engel Gottes gehorsame Diener/welche nicht sündigen / nicht essen / nicht trinken / und weder Männliches noch Weibliches Geschlechts sein; ... Etliche im Himmel / andere auf Erden; Etliche stehend/etliche gebogen/Etliche ausgestrekkt; etliche Lobgesänge singende; ... derer grösseste und mächtigste Gabriel sey. Ezrael nehme der Verstorbenen Seelen auf/und werde genennet der Engel des Todes. Israfil solle die Posaune zum Jüngsten Gericht blasen .... Lucifer oder Iblis genennet/der vorhin ein Engel des Lichts gewesen/aber weil er GOttes Befehl/ ... ungehorsam sich erzeiget/ ... dahero aus dem Himmel geworfen sey«.

259

Og troer du paa de hellige Propheter »4. Zum vierdten glauben/dasz die Propheten und Evangelisten von GOTT gesendet/die Warheit zu verkündigen ... Welcher Adam der erste Prophet/gleich wie Mahomet der letzte in diese Welt gesendet sey«. Troer du at Helved er de Ondes Hiem »In der Höllen aber werden die Ungläubige und Teufel ewig bleiben/ 398 und zwar unsterblich. Diese werden von Schlangen Camelsdikke/und abscheulichen Scorpionen Maul-Esels Grösse am Halse hängend geplaget/auch im Feuer/siedendem Wasser und heissem Pech verbrennet/und denn die zu Kohlen verbrandte Leiber wiederüm mit neuem Fleisch und Haut ümgeben/unendlicher/greulicher und unaussprechlicher Straffe beleget und gemärtert werden.«

Og troer du paa det skiønne Paradiis »Die Gottesfürchtige/wenn sie einmahl in den Himmel gelanget/werden ewig darinnen bleiben/und nimmermehr heraus kommen/daselbst werde kein Tod/kein Alter seyn ... keiner werde seine Nothdurfft thun/ ... himmlische Jungfrauen Hur genandt/und andere Weiber daselbst werden ihre Zeiten nich empfinden oder ins Kindbette kommen; keine verkehrte Sitten/kein Hasz noch Neid/sondern einer ewigwährende unverfälschte Liebe werde sich dar finden«.

268

Som sagt, det er en Snurrepiberie. Aladdin gentager her Noureddins Ord (Se S. 98).

280

Hurtig komme sammen igien bedre 1820: Træffes pludselig igien.

281

Cimbrer, Teutoner og Longobarder. Germanske Stammer, der paa forskellige Tidspunkter af Folkevandringens Historie drog syd paa.

286

vederhæftig betalingsdygtig.

291

Qvintin (egl. 1/5) en Fjerdedel af et Lod (ca. 4 gr.); altsaa: en Smule. sidste Søndag det var forresten en Fredag; se S. 90!

294

Fremvirket kun til Massen for sin Tid som Skæbnen kun har gjort til en af de mange.

295

verdsligviis Ordet dannet efter tysk Forbillede af Eilschow for Filosof.

298

Specerie Krydderi.

299

Alt har sin Tid Sml. Note til S. 150. Naar jeg er bleven Mand bedre 1820: Naar jeg er Ægtemand.

300

I Eventyret beder Prinsessen Troldmanden hente Vinen og kaster i hans Fraværelse Pulveret i Bægeret (Galland S. 349-350).

399

308

Quintessens Kraftuddrag.

309

sin Comoditet sin egen Bekvemmelighed.

310

Ham, Gud allene Priis! I Sansons: »Itziger Staat des Königreichs Persiens« (Appendix til Olearius i Udgaven 1696) findes S. 53-54 Prøver paa, hvorledes en Undersaat skal skrive til Kongen, som Oehl. ordret har fulgt: »Er / GOTT ist allein zu preisen. Den Staat des Königes der Könige / Königliche Herrschaft und Reich / so über all erhoben / lasse GOTT ewig währen«. (S. 54). »Der geringste eurer Unterthanen / so geringe / als ein Fäslein in der Lufft flieget [her følger Navnet paa Brevskriveren] gibt zu erkennen den erhobenen Grad der hohen Persohn / grosz als Salomo, dem Schatten des Allmächtigen / Stadthaltern des Barmhertzigen / dem Offenbahrer der Wohlthaten des Gerechten / dem Herren des Erdbodens [Navnet paa Adressaten følger].

Der Stern der Stadthalterschaft und Herrligkeit / musz allezeit aus dem überwinnenden Himmel mit Glantz und hellem Schein über euch kommen«. (S. 53).

312

Narrens filosofiske Monolog erstattes 1820 af de fem berømte Linjer:

Nu render han i Slaaprok og i Tøfler,
Og glemmer hele Keiserværdigheden.
Man seer: Forfængeligheden være kan
Saa tyk den vil, den er dog mere tynd,
End Faderkierligheden mod sit Barn.

314

Den sorte Sten, hvor Abrahams Fodspor endnu ses, er indmuret i det østlige Hjørne af Kaaba, det hellige Tempel i Mekka, Maalet for den i Islam paabudte Pilgrimsrejse.

315

Ham i den hvide Underkiole Skildringen af den persiske Digters Dragt er hentet fra Olearius S. 327: »Die Poeten sind vor andern in ihren Kleidungen kennlich / sie tragen gleich die Filosuf / weisse Unter-Röcke / welche aber forne offen / mit breiten und weiten Ermeln / und eine Tasche umb den Leib gegürtet / in welcher er Bücher / Papier und Dinten-Fass träget / damit er auff Begehren der Leuthe seine Invention und Verse alsbald schrifftlich mittheilen kan. Sein Mantel ist ohne 400 Ermel / hat auch keine Strümpffe an / als die andern / die Hosen aber gehen gleich als Strümpffe spitz zu bisz auff die Füsse«.

316

et Blund et Øjeblik. Sml. »Til Melpomene« (I, S. 90). Abraham Asars Søn Legenden om Abraham og Ismael har Oehl. fra Wallich »Religio Turcica«, S. 71-73, der fortæller den efter Olearius (Udg. 1647, S. 324). Den findes ikke i den Olearius-Udgave, Oehl. har benyttet (fra 1696).

317

Qveld (tysk) Væld.

318

Lillievand Liljestængel.

323

gieste dig beværte dig.

331

Bodike en lille Daase med Laag.

332

Et Ord, som mangler Daad Olearius-Bindet af 1696 slutter med en Oversættelse af Saadis »Der Persianische Baumgarten«. I et Anhang hertil anføres »Einer guten Anzahl / aus vielen Mahometanischen Authoribus auszgesuchten ... Persianischen / Arabischen und Türkischen Sententzen und Sinn-Sprüchen«, hvoraf No. 95 (S. 109) lyder: »Ein Wort ohne Werck / ist wie eine Wolcke ohne Regen / und eine Bogen ohne Sehne«.

333

Den Onde alt er død Nr. 3 i den ovennævnte Sentenssamling lyder: »Der Gottlose ist todt / ob er gleich lebet: Aber der Gottfürchtige lebet / ob er gleich gestorben ist«. Hindbads Prædiken er hentet fra Olearius, der S. 299 udførligt fortæller denne »recht säuische Historie / oder vielmehr schändlichen groben Lügen«.

337

Ifald hun vilde lae den Præken trykke! typisk Eksempel paa den romantiske Ironi. Den tyske »Aladdin« giver en Slags Forklaring, idet Manden, der taler, er en europæisk Renegat.

338

Tog Retten fra mig at faa det ene Øre skaaret af var den sædvanlige Straf for Tyveri.

340

Abu Casems Tøfler Historien om den gerrige Købmand, hvis gamle Tøfler voldte hans Ulykke, forekommer første Gang i Cardonnes »Mêlange de littérature orientale« I, 1770, S. 95-104, og er allerede fire Aar efter oversat paa Dansk i »Historier«, 1774, tr. hos M. Hallager, S. 401 4-10. Da Købmanden imidlertid i den danske Oversættelse kun kaldes Casem, er Oehl.s Kilde maaske snarere den kendte tyske Børnebog »Palmblätter. Erlesene morgenländische Erzählungen für die Jugend«, udg. af Liebeskind, 1786, S. 211-221.

347

giorde Synet meer betydningsfuldt Oehl. tager her for første Gang Afstand fra et af den tysk-romantiske Kunstfilosofis vigtigste Begreber.

et Roc-Æg Roc »er en Fugl af forskrækkelig Størrelse, som opholder sig allerøverst paa det Bierg Caucaso« (Galland S. 383). Fuglen omtales i »1001 Nat« ogsaa i den tredie Kalenders Historie (Galland I, 1757, S. 278) som »en hvid Fugl af umaadelig Størrelse, og Tykkelse: Hans Styrke anlangende, er den saa beskaffen, at han kan tage en Elephant bort paa frie Mark, og føre den op paa et Bierg, at spise sig med«. Lampens Aand kalder den i sin Tordentale til Aladdin for »sin Herre«. (Galland S. 386). Se iøvrigt Hauch: »Om nogle Scener i Oehlenschlägers Aladdin« (Æsthetiske Afhandlinger og Recensioner«, 1861, S. 388-393).

355

Bestandighed Trofasthed; rettes 1820 til Uskyldighed.

356

Extraction Herkomst, Oprindelse.

357

Johan Hagel (holl.) Janhagel; Pøbel, Pak (sammensat af det yderst almindelige Navn Jan og Hagel, Hagl, ofte brugt i Eder; egl. »forbandet Pak«). Pli Opdragelse

369

Elendige! Og vilde du ey dræbt mig? Dette Vers findes ogsaa i »Hakon Jarl«, II Akt.

375

Golconda Fæstning i Indien.

379

Omklædt paa gallisk af arabisk Dragt Gallands franske Oversættelse af »1001 Nat«, der indførte Eventyrene i Europa, udkom 1704-1717.

402

TEKSTRETTELSER (Originalens Ord er sat efter den skarpe Parentes).

Side 5 L. 11 f. n. skulde [skulle

» 6 L. 10 f. o. skulde [skulle

« 7 L. 5 f. o. Dannished [Danished

» 13 L. 11 f. n. formaae [forsmaae

» 14 L. 15 f. o. sotdød [sortdød

» 23 L. 3 f. n. Vaulunder [Vauluuder

» 25 L. 11 f. n. Taarerne [Taarene

» 27 L. 11 f. o. Nattens [Nattnes

» 33 L. 2 f. o. Skatten, [Skatten;

» 38 L. 9 f. o. ville [vilde

» 40 L. 9 f. o. skulde [skulle

» 42 L. 1 f. o. lidet, [lidet

» 47 L. 7 f. o. hidseilede [hidseglede

» 47 L. 14 f. o. skulde [skulle

» 48 L. 14 f. n. kunde [kunne

» 58 L. 8 f. n. vidtløftigen [vitløftigen

» 63 L. 7 f. o. Saladin [Salladin

» 66 L. 10 f. n. indsprængte [indspængte

» 69 L. 13 f. n. skulde [skylde

» 73 L. 9 f. o. Ispahan [Ispanhan

» 74 L. 7 f. o. sød, [sød

» 86 L. 2 f. o. Godt, [Godt;

» 89 L. 10 f. o. Fætter [Fetter

» 89 L. 14 f. o. Boden [Boen

» 89 L. 1 f. n. At [Alt

» 96 L. 7 f. o. Streger [Stræger

403

Side 102 L. 9 f. o. Nogle [nogle

» 113 L. 2 f. n. en [nu

» 118 L. 11 f. n. Mustapha [Mastapha

» 123 L. 11 f. o. Fadet [Faddet

» 127 L. 11 f. n. en [En

» 128 L. 2 f. n. er en [en

» 130 L. 9 f. o. og af Elskov [og Elskov

» 132 L. 10 f. n. men [Men

» 135 L. 2 f. n. man [maa

» 139 L. 5 f. o. heed [saa heed

» 144 L. 8 f. o. MORGIANE [ALADDIN

» 145 L. 12 f. o. Dotter [Datter

» 146 L. 12 f. n. Og [O

» 149 L. 3 f. o. til Takke [til takke

» 160 L. 1 f. n. det [Det

» 176 L. 2 f. o. til [Til

» 189 L. 7 f. o. en Vind [Vind

» 204 L. 11 f. o. O [Og

» 205 L. 12 f. o. gyselige [gyselig

» 215 L. 6 f. n. din [den

» 234 L. 7 f. o. Saladin [Saladdin

» 239 L. 14 f. o. Aladdin [Alladdin

» 268 L. 12 f. n. stiele [steile

» 273 L. 3 f. n. subtrahert [suptrahert

» 275 L. 16 f. n. Chaos [Choas

» 282 L. 6 f. n. Tilstaaelse [Tilstaaelse.

» 285 L. 10 f. o. En [Een

» 288 L. 5 f. n. han betaler [betaler

» 297 L. 9 f. n. Siel, [Siel!

» 302 L. 14 f. o. griber [Griber

» 305 L. 6 f. n. kunne [kunde

» 317 L. 15 f. n. skumfuldt [skamfuldt

» 324 L. 12 f. n. freidig [fredig

» 329 L. 1 f. n. vaagn [vogn

» 353 L. 10 f. o. giøre [giør

» 354 L. 1 f. o. du dig [dig

» 354 L. 3 f. o. denne [den

» 354 L. 9 f. o. Vedst du [Vedst