Munch-Petersen, Gustaf nødens tryghed

nødens tryghed

jeg selv er af mørke
har altid været -
en del af mig
jeg ved ej hvilken
findes i andre egne -
den hvisker mig fremmed
alt jeg behøver at vide -
den hvisker fra
egne, langt fra alt mørke,
den ser mig aldrig
og min pande bøjet i mørke,
dens blik er vendt
mod andre klarere skæbner -
i nødens bitreste time
skal en iskold vind
fra lyse ukendte egne
hviske mig alt jeg behøver -