Indhold
-
det nøgne menneske
- livets mening
- gamle mødre
- fiskerne danser paa kroen
- fattigt liv
- søvnen
- omvendelsen
- det ægte
- banalt
- alligevel
- andre nætter
- lisbeth
- menneske
- den ny tid
- bagefter
- atten aar
- det
- til mine forældre
- prosa
- graat
- ro
- den store mand
- det nye menneske
- til en ung ven
- døden
- mænd
- havnen
- til mit hoved
- læreaar
- hvorfor ikke
- nat
- skum
- men nu har jeg en hjærne -
- efteraar
- humor
- saltvand
- inga
- lykke
- jeg bager brød
- plan
- vers
- jubel
- intet
- til en
- generationer
- ideal
- en tak
- medicin
- den eneste
- spinoza
- fröding
- digte omkring "det nøgne menneske"
-
simon begynder
- I.
- II.
-
det underste land
- tilegnelse
- med lukkede øjne
- og gud talte
- regnen
- ellen
- min far
- aften
- tal ikke til mig
- latter
- vent -!
- bekendelse
- drengens klage
- kærlighed
- ikke andet
- min baby
- slottet
- rival
- sump
- martyrer
- en god kvinde
- ivigtut
-
pigen else
- du
- danserinden elisabet
- tigger
- nomader
-
til jer
-
blod
-
for sent
- paa fjældet
- melodi
- dans
- det underste land
- sang
- siciliansk sommernat
-
sol
- salvatore bambara
- brødre
- santo cacopardi
- nino
- digte omkring "det underste land"
- mod jerusalem
-
digte omkring "mod jerusalem"
- tidlig morgen
- koldt, men rent
- mit liv -
- sommergudens the
- preludium for antilopehornsfløjte
- foraarskvidder af de store skoves mindste fugl
- dag over jerusalem
- klippe
- indgangsmarch
- til min 100-aarige fødselsdag
- morgenens bad
-
barktegn
- aften
- elskede -
- glimt - varslende - flygtet
- alle
- tanke
- menneske
- det suser i skoven - (til Edith Södergran)
- lyn i havet
- gnist af røg
- satan
- lidt efter lidt
Alle forekomster
↩ Prosafragmentet, der i øvrigt ikke kan tåle en kunstnerisk bedømmelse, og som i egenskab af ufuldført arbejde heller ikke skal udsættes herfor, er i høj grad oplysende for forståelsen af mod jerusalem, den mærkeligste digtsamling i dansk litteratur. Det skildrer en ung mand, der er søgt op i vildmarkens ensomhed for at finde sig selv, og omsider har oplevet noget, der bedst kan kaldes en mystisk oplevelse, i den rigtige betydning af ordet: "- i otte maaneder havde han forberedt mødet mellem sit eget mysterium og det store mysterium - og nu var det sket - nu var det færdigt -". Stenka, som han kaldes (nogle steder i fragmentet hedder han stenkarasin, med sidste del af navnet overstreget. Altså en allusion til den berømmelige russiske revolutionshelt fra det 17. århundrede), kender nu sin vej, sit mål. Han har erfaret, hvad skæbnen vil med ham, har fået en herlig strid at kæmpe. Han fortæller, at han er taget bort efter at have dræbt sin elskede, et udtryk for at han har dødet selvet, ofret den lille kærlighed for den store.