Munch-Petersen, Gustaf Samlede skrifter

digte omkring
"det nøgne menneske"

en lykkelig dag

i dag er det en lykkelig dag -
jeg har faaet et nyt slips af gud.
det er rødt og jeg binder det i en stor knude,
en fugl har skidt paa min nye frakke,
paa den højre skulder
paa min grønne frakke,
ja, det er en lykkelig dag.
den var sort, før den blev ny og grøn.
det betyder lykke, saadan noget,
som det med fuglen og slipset. -
jeg blir berømt i dag, sikkert;
det regner, men jeg sidder her
med sort og stærk kaffe -
iskoldt vand og pive
foran mig. -
en lykkelig dag,
med fugle, slips og regnvejr
og kaffe, berømmelse og iskoldt vand,
ja, det er underligt.

underlige farver

saa underlige farver
har jorden
og menneskene -
min hjærne ligger paa en klar sky -
men den ser ikke mig
og min underlige færden -
der i lyset hviler den
og smiler
og forstaar -
men jeg mærker ikke dens smil
og ved ikke, hvad den forstaar -
jeg synes
jorden har saa underlige farver.

jeg har to frakker

jeg har to frakker,
som jeg skifter med -
af elefanthud er den ene,
af sommerfuglens skind den anden.

den første er for graavejr,
og for krigstid;
i slagsmaal,
og blandt onde ord
jeg gaar i elefanthud.

og solskin er det bedste,
for sommerfuglefrakken -
naar jeg er blandt venner,
i tryghed og i ro,
saa blotter jeg mit indre
igennem flor og vinger.

kun een fejl har de begge
ellers saa gode frakker:
jeg ikke selv bestemmer,
naar jeg vil skifte dem.

en borgers livshymne

livet -:

først kommer ungdommen,
som er vore forældres,
og som vi bruger vore barneaar
med at glæde os til -

saa kommer arbejdet,
som kan være kedeligt,
men som er sin egen løn
det er det! -

tilsidst kommer døden,
som vi har lov til
at tro alt om,
hvis vi vil -

tak -