↩ Forsøg til Himmelbrev i Grundtvigs Stil. Himmelbreve er gudelige Betragtninger og Formaninger i Form af Breve, som fingeredes, stundom ogsaa troedes at være nedfaldne fra Himmelen. Saadanne Breve, oftest oversatte fra Tysk, udgaves i tidligere Tider jævnlig af Boghandlerne i et stadseligt Udstyr, trykte paa Folioark, omgivne af en kobberstukken Ramme. Holberg omtaler 412 dem et Par Steder (se Werlauffs Historiske Antegnelser S. 142). I November 1918 var der i Følge »Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger« for 10. Novbr. udkommet »Indholdet af det saakaldte Himmelbrev, der skal være fundet i Kina«, og et Par Dage før Offentliggørelsen af Poul Møllers Himmelbrev meddeles det i »Dagen« for 12. December, at et Himmelbrev, der om Sommeren havde været i Omløb i Slagelseegnen (hvor Poul Møller, der den Gang endnu opholdt sig paa Espe som Huslærer, kan have set det), i disse Dage falbødes i Hovedstaden. Langt ned i Aarhundredet er saadanne Himmelbreve, til Dels trykte i Neu Ruppin, udkomne her i Landet. Det lille satiriske Stykke, der stod trykt i »Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn« Nr. 101, d. 19. December 1818, er, som Titlen angiver, rettet imod Grundtvig og fremkaldt af hans Optræden til Forsvar for Baggesen, som tolv af Oehlenschlægers unge Beundrere, »Tylten«, hvoriblandt Poul Møller selv, nylig havde udfordret til i en akademisk Diskussion paa Latin at forsvare de Principer, hvorefter han bedømte Oehlenschlægers Poesi. Det hører saaledes sammesteds hen som de to polemiske Digte fra den baggesenske Fejdes Tid, der er trykte i nærværende Udgave (I, 34 ff), og er et Sidestykke til Parodien paa Baggesens Digt »Da jeg var lille«. I et Foredrag, der, som nedenstaaende Oplysninger viser, er sammensat af grundtvigske Elementer og sammenholdes af en grundtvigsk Rytme, søger Forfatteren at eftergøre den ejendommelige historiske Stil i Grundtvigs Stridsskrifter (især i Artiklen »Om Tylten til Vedkommende« i de to nærmest foregaaende Numre af Skilderiet), for derigennem at latterliggøre hans lige saa ejendommelige historiske Syn, hvorefter der frakendes den aandelige Retning, Poul Møller selv tilhørte, den danske Klassicisme, enhver Betydning i Danmarks Historie.