↩ Velkommen, Aand! i gamle Danmarks Vænge«. Grundtvigs Digt »Til Baggesen« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1816 Nr. 18 (Poetiske Skrifter IV, 248). - I Slutningen af Digtet »Til Baggesen« sammenstiller Grundtvig Digteren med en Kærminde. - Den, der angriber Baggesen, hedder 413 det i Slutningen af Digtet »Til Baggesen«, skal faa med to at gøre og »- indeklemmes, ganske mutters ene, / imellem tvende, ja to haarde Stene, / der male, knuse ham saa smaat som Smul«. Jvfr. Baggesens Udtryk: »Træde vi sammen i Kres, træde vi eder itu« i Digtet »Til Grundtvig« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1818 Nr. 85. - Grundtvig lader i Artiklen »Et lidet Bidrag til Dagens Penne-Historie« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1818 Nr. 90 f. »de dristige og bryske Ungersvende« vide, at »en saadan Optræden i hans Ungdom vilde - - have indbragt Vedkommende Navn af en Gabmund eller, hvis det kom meget højt, en Gabflab«. - »Baggesens Pile ere kun sløve, for saa vidt Aandens Pile altid forekomme Kødhoveder at være det« (sammesteds). - Den historiske Orden er et stadigt tilbagevendende Udtryk i Grundtvigs Artikel »Om Tylten til Vedkommende« i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1818 Nr. 99-100 (hvorfra ogsaa i det følgende Citaterne er hentede, naar intet andet Findested opgives). - »Med Trompeten for min Gane / hvad jeg skue kan og ane / højt forkynder jeg i Nord. / - Hører dog Trompeten gale / højt og hardt fra Kirkesvale, / og foragter ej dens Kald«. (Mindesang paa Fædres Gravhøj« i »Prøver af Saxos og Snorros Krøniker« 1815. Poetiske Skrifter III, 497.) - »Til Aander talte jeg, mig svared Kroppe« (»Til Baggesen«). Grundtvig henvender sig i sine forskellige Indlæg i Striden til »Aander« og beklager sig over, at Tylten vil virke »ved sin blotte Naturkraft og da især med sin Krop«. - Grundtvig havde i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1815, Nr. 90 ff. (Poet. Skr. IV, 138 ff.) offentliggjort en Række »Rimelige Strøtanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stadssatyrikus Jens Baggesens Grav«. - De dybe Toner er et grundtvigsk Yndlingsudtryk. - Fjerde Bind af Grundtvigs Tidsskrift Danne-Virke indeholder en Afhandling »Om Danefæ og Hittegods«, d. e. om »aandeligt Dannefæ, alt det Guld og Sølv, klumpet eller udarbejdet, man kan finde i Menneskets store Gravhøj, Historien«, og om »videnskabeligt Hittegods, alt hvad man, naar man gør sig tilbørlig Umage, kan finde i Bøger og Biblioteker«. 414 Ogsaa i Artiklen »Til Tylten« taler Grundtvig om sit »Danefæ«. - Du priste det lydeligen. I »Allerseneste Parnassiske Nyheder« i »Danfana« Aug.. 18I6 havde Baggesen kaldt to Afhandlinger i »Danne-Virke« »det aandrigste og herligste fra Tankens og Foredragets Side, jeg hidindtil har læst i dansk Prosa«. - I den bare Vest. Smlgn. »Mellem Drenge er jeg ikke Præsten, / men balancerer kun i Vesten«. (Rimbrev til Ingemann i »Danne-Virke«, 2. Bind. Poet. Skr. IV, 375). - Græde maa jeg o s. v. Hyppig Ordstilling hos Grundtvig, f. Eks. »Bløde maa Hjærtet ved at beskue denne Skjald« (om Baggesen i Verdenskrøniken 1812, S. 337). - Verden kan ikke staa til Paaske. »Saa snart denne Overtro, at man har Kald og Ret og Dygtighed til alt, hvad man drømmer at have Naturkraft til at give sig Mine og Skin af - - lig en Kuller indtager Ungdommens Hoved, da er det forbi med Aandens Historie, med Fortsættelsen af Menneskets historiske Levned«.