↩ Ikke Bevidsthed om særdeles Dybsind o. s. v. Med hele denne Indledning kan sammenlignes Begyndelsen af Tetens' Tale til Studenterne: »Mine Herrer! Dersom jeg ved min Tale skulde tænde en Ild, der ikke allerede luede i Gemytterne, da vilde det være forvovent af mig at fremtræde i denne Forsamling. Jeg skulde have tiet og ladet Tavsheden brænde i mit Indre, hellere end at have hovmodet mig af en Kraft, der er for uøvet til at kunne bøje og lænke (styre) Hjærterne! Men naar den unge Taler med Kærlighed omfatter en Genstand, naar han ved, at For? samlingen omfatter den med samme Kærlighed, da har han kun at følge sin indre Trang, da griber han dristig til sit eget Hjærtes Akkorder, og han er vis paa at finde Samklang i hvert følende Hjærte« o. s. v. - Ærens højtsvævende Palmegren. »Jeg nægter det ej: højt banker mit Hjærte. Jeg ved det: eftergrebet af mangen, fanget af ingen hænger den Lavre, hvorefter jeg nu strækker den frygtsomme Haand«. (Lovtale over Daniel Ranzau S. 5). - Et Vink af Ødet Det svenske Ord öde (d. e. Skæbne), der foresloges indført af de saakaldte Sprogrensere i Slut? ningen af det 18. Aarhundrede, har aldrig været almindelig brugt. Det forekommer en enkelt Gang hos Grundtvig.