Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men mod Aften stiger Bruset til et tungt og monotont Suk, der gaar saa uhyggeligt dybt til Naturens Sjæl, at Ravnen vaagner derved og skræpper højt som et ondt Varsel. Thi Ravnen er den eneste Fugl, der bebor denne Ø. Alle de smaa Sangere tør ikke være i det evigtrislende Sus, som vilde drukne deres spæde Sang. De flyver forbi paa skyndsomme Vinger, og det dybe Løvmørke drager dem ikke.