Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men lige for hans Øjne groede nogle store sorte Bær. De skinnede saa blanke, saa klare, de var fulde af Vædske, af Saft — Giftbær vidste han det var, men for ham kunde de ikke rumme Gift, ikke Død, kun Livsens søde Drue. Og hans feberfamlende Fingre knækkede Planten over ved Roden, saa den faldt, og de sorte Bær slog ham ind i Ansigtet og søgte selv hans Mund. Men over ham luede de rustrøde Pletter paa de grønne Æbler, og Vinden førte deres søde Vellugt ned til den døende Mand.