Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Instinktmæssigt dalede alle Duerne mod Jorden, som vidste de, at Ædelfalken kun griber sit Rov i Flugten. Kun en eneste fløj lige op i Luften og søgte at holde sin Fjende under sig. Men Falken steg og steg, naaede den, vandt i Højden — et hastigt Ryk i Solvers Arm — der brast Linen! Falken steg endnu et Øjeblik, foldede saa Vingerne ind til Kroppen, skød lodret ned og plantede sine Kløer 12 i Duen, der nu dalede, men med spredte Vinger: De sank tilsammen og blev borte bag den kobbergrønne Taarnhjælm.