Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Hvor de smilede til hinanden. Hvor den grønne Skov groede op omkring dem. Hvor Vinden lod deres Aande flyde sammen. Ukendte smilede de til hinanden som to Serafer, skabte af Foraarets Gud i eet og samme Billede. Hendes Hænder aabnede sig mod hans, og ned foran hende, som ud af hendes Skød, sank de Blomster, hun havde samlet. Saa bøjede han sig ned og plukkede de høje Konvaller, der groede frem under Sømmen af hendes Kjole. Det kom ham for, at der bag det blegrøde Klædebon var en Vidunderverden, en levende gylden Rigdom, hvoraf han saa et eneste Glimt, da en Fodspids i et Nu kom til Syne med en dunkelgrøn Tyrkis paa den hvide Skos Midtribbe. Ved hendes guldstukne Bælte hang en lysegrøn Ærtebælg, men ud fra dens aabnede Flige skinnede store hvide Perler i Stedet for Ærter.