Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Han stirrede lige ind i den stærke Aftensol — den syntes ham kold. De grønne Banker dansede lave og forkuede omkring Søen, der med eet syntes ham snæver og lille som en Vandpyt. Selv Himlen var lav — aldrig havde Verden forekommet ham saa begrænset. Hans Blik fløj hastigt til de røde Mure hinsides Søen; de truede ikke længer, saa forsvindende saa de ud. De enkelte hvide Hyttepletter langs Bredden, de mange smaa Møllers udspændte Korsarme, alt var som taabeligt Legetøj, bestemt for Spurve og Sommerfugle. Kun eet var stort og vældigt: Flammen i hendes Øje, Hadet i hendes Kind, Hugget fra hendes Haand.