Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Han huskede endnu hendes harmglødende Ansigt og de blegblaa Aarer, der svulmede op i hendes Pande. Han huskede det haanlige Blik, hvormed hun vendte ham Ryggen. Kun et Nu saa han paa hende, saa borede han sit Ansigt ned i Jorden og bed i Bladene: »Skoven er min, Skoven er min!«