Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Baaden var tom, men paa Bredden laa et lyserødt Klædebon. Hvor var hun selv? Tanken om hendes Nøgenhed gød Ild i hans Blod, og han drev Baaden haardt op paa den smalle Bred. Som han nu rejste sig fra Toften for at springe i Land, veg han blændet tilbage. Foran ham stod hun, han søgte, som skudt op af Jorden, nøgen og hvid mod det grønne Løv, beskinnet af Solen, uden en dækket Plet paa sit Legeme, og dog rolig og rejst, med Armene stolt krydsede under Brysterne. Hendes Haars bleggyldne Spind faldt som en Kappe over de blødt skraanende Skuldre. Intet af al hendes skønne glatte Nøgenhed rødmede uden de rosenfarvede Knopper paa de smaa jomfruelige Bryster. 21 Men Øjets Glans var som samlet til et staalblaat Straalespyd, og dette Spyd flammede gennem den Forvovne, der krænkede hendes Nøgenhed med sit griske Blik. Det var som Hejrens stolte Næb, der sylspidst borer sig i Falkens Bryst, i det Øjeblik denne slaar ned mod dens Nakke.