Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men den hastige Gang jog Frygten paa Flugt. Sølver spottede sig selv, fordi den gaadefulde Fremmedes frække Tale havde formaaet at skræmme ham. Endnu nogle Skridt, og han fortrød, at han ikke havde aftvunget ham en tydeligere Forklaring. Faa Øjeblikke efter vendte han om og ilede tilbage. Men han havde ikke mærket sig Vej eller Sted, Træerne saa uforstaaende paa ham og skiftede Plads i uberegnelig Forvirring. Han søgte og søgte uden at finde, blev hidsig og troede tilsidst paa Kogleri. Da han endelig igen stod paa den konvalgrønne Plet, var den Fremmede som sunken i Jorden. Skovbunden bar intet Spor, intet Fodtrin lød der omkring. Fortumlet i den øde, vaade Skov overtalte Sølver sig tilsidst til at tro, at det hele havde været en Drøm, et Sansebedrag.