Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Alligevel ilede han hjem, saa hurtigt han kunde. Regnen var hørt op, Skyerne jog af Sted for en stærk Blæst, der afdækkede et Stykke kummerlig blaa Himmel. Fra Skovbrynet søgte han ud paa en aaben Mark for ligesom at fylde sig med fri Luft. Nu smilede han ad sin egen taabelige Indbildningskraft, og Solen smilede i det samme og luede i Tusinder 34 af faldende Regndraaber, der regnbueglimtende skiltes fra Blade og Grene.