Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

»Eja, bitte Junker, du har lært at slaa, men du har ogsaa selv faaet Hug, hvad? Den Skramme klæder dit Ansigt som en Blomst et Jomfrubryst. Hvor har du faaet den Rosenstrime? I lovlig Kamp, ikke sandt? Du har aldrig været Røver, vel? Du har naturligvis langt større Ære af den Flænge, du har faaet,. end af den, du har givet. Ikke sandt, bitte Junker? Nu koldt Vand i Blodet, lille Kalkun! Nu er vi to Venner, hvad?« — han strøg Sølver om Kinden med en uhyggelig iskold Haand — »Nu skal du være min Gæst, godvillig, ikke sandt? og mit Hus skal være dit, og mit bedste skal ikke være dig for godt.«