Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver drejede sit Hoved og aabnede Øjet: 45 Der laa igen den skumle Hvælving, og det grønne Skær bruste ind af Gluggen. Men det sugedes ikke bort af Mørket, det nedadstrømmende Lys brødes mod en Skikkelse, der stod høj og slank i en Dragt, som lyste himmelblaa i Dagen, men i Skyggen rødmede som Ild, — et hvidt Ansigt mod den grønne Dag — et skinnende Øje, hvis Blik ikke stængtes af Mure, men saa langt ud af Gluggen, — et Blik, hvis stærke Straaler drog hende og ham ud under endeløs Himmel, ud over syngende Vand. Hendes Hænder holdt om Nakkens lange gyldne Haar, og gennem Haar og Barm, gennem hele den blomsterslanke Skikkelse bølgede Aandedraget ud og ind som en svag Dønning i et aftenstille Hav.