Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Det var hende selv, Jomfru Gro, der stod i hans Fængsel, stænget inde med ham, stænget ind i hans Magt, givet i hans Arm af Faderen selv. Sølver begreb intet mere. Himmel og Jord flød i eet, Gulvet svandt under hans Fødder, Murene trak sig bort, Mørket skyllede frem, intet blev tilbage uden hun, staaende i et Brus af grønt Lys, spillende i Farver som Himlens Lila og Solnedgangens Ild, aandende, aandende, saa hvert hendes Aandedrag sitrede

        

46 gennem Universet, — aandende, saa hans Hjerte stod stille for at lytte.