Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Han vidste ikke, hvilken Magt der drog ham ned i Knæ og slæbte ham hen over de kolde Fliser, til han med eet laa for hendes Fod, og til hans Læber berørte Sømmen af hendes Kjole. Men al hans Sjæls Hede og Begær flød ud i et eneste sagte hvisket: »Tilgiv mig, tilgiv mig!« Og i denne stille Bøn følte han for første Gang i sit Liv den vidunderlige Sødme i at ydmyge sig for en Kvinde, blive lille og dog lykkelig ved at knæle.