Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

»Mand?« gentog Gro spottende: »Mand!« Sølver svarede ikke. Han stirrede paa hende, til Luen i hans Øje kølnedes og hans knyttede Hænder løsnede sig i Raadvildhed. Gros Blik fulgte Forandringen og ledsagede den med et foragteligt Smil. Sølver kastede et lynsnart Blik omkring sig og skiftede Tanker med det samme. Han saa det madfyldte Bord, det tomme Murstensgulv, den jærnbefæstede Dør. Mandsbrutaliteten skød op i ham og forjog alle blide Følelser. Den æggedes frem netop ved den spottende Tvivl i hendes Gentagelse af Ordet Mand. Her stod han fangen overfor en værgeløs Kvinde, der var stænget inde med ham, han begreb ikke i hvilket Anfald af Galskab hos Faderen. Men i hans eget Sind steg Hævnlysten til Raseri mod den Fjende, der havde overrumplet ham. Var han ikke Herre i sit Fængsel, stærk og eneraadig indenfor dets Mure? Sten Basse anede ikke, hvad han havde gjort. Døren derhenne var stænget med Bjælker, ingen var Vidne til hvad der skete i dette Fængsel. Nu var hans Datter i Sølvers Magt. Han kunde tage hende med Vold, fuldbyrde det Forsøg, hvorfor Sten Basse havde taget en

        

49 grusom Hævn, dræbe hende om han vilde, og naar Faderen kom igen med ny Spot over sin Fange, slænge ham Datterens skændede Lig i Møde og haanle.