Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver lyttede ved Døren. Han vendte sig om og saa Gro bestandig staa og stirre ud af Gluggen, hvorfra Lyset nu faldt mattere end 50 før og kastede flagrende Skyggeblomster over hendes blege Ansigt. Sølver traadte til og lagde sin Haand paa hendes Skulder. Hun for sammen som i Kulde. Sølver saa paa sin egen dristige Haand og følte sit Mod vokse. Han drog en tung massiv Guldring med ældgammelt Bomærke af sin Lillefinger — den eneste Ring, han besad, arvet gennem mange Slægtled.