Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Længe blev dog Sølver staaende og lod sine Angreb drøne mod Døren, ikke i Haab om at faa Bugt med den, men i Haab om at nogen kunde komme til. Forgæves. Hver Gang han holdt inde for at lytte, sukkede Gjaldet bort under hans eget Fængsels Gjordbuer, og han hørte i Stilheden dobbelt tydeligt de kippende Bump inde bag Panelet. Tilsidst midt under hans fornyede Stormløb var det med eet, som hørte han et brat og dumpt Fald. Han lyttede, og alt var stille. Det maatte være Uhrets Stenlodder, som stødte mod Grunden.