Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver turde ikke berøre hende, ikke tage hende og bære hen paa Bænken. Han forstod, at hun ikke kunde fjærnes fra denne Lysaabning. Han hentede alle Lejets Skind og bredte dem over hende, skød dem ind under hendes Legeme, fik varsomt hendes Hoved løftet saa meget, at Skindet kunde glide ind og dække den haarde Kant, og alt dette uden direkte at berøre hendes Haand eller Hoved, — i den Grad skælvede han af forsigtig Ømhed. Al hans Raahed var borte, al hans Brynde. Her laa hun for ham som en syg og sart Blomst, der maatte dækkes til for Nattekulden.