Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Hovfolkene veg langt til Side for ham, naar de mødte ham paa Broen. Heller havde de ladet sig falde i Vandet fra de rækværkløse Planker end rørt ved hans Klæder. Men inde i Gaarden logrede Hundene ham i Møde og snuste til ham som for at lugte friskt Blod, og Portsvenden hilste dybt med sit store rødskægget grinende Fjæs. Naar han steg op i Taarnet, morede det ham at iagttage Edderkopperne, som havde spændt deres Net i Glughullerne mod Vest. Han havde sin bestemte Yndling, der ligesom havde voxet sig stor og tyk under hans Beskyttelse. Han fangede Fluer til den og havde vænnet den til at gribe Offeret lige ud af hans Fingre. Engang da han standsede ved Gluggen, saa han et tyndt grønligt Insekt 63 med fire gennemsigtige Vinger, der spillede som anløbne Ruder, og med Øjne, der lignende smaa bitte kulørte Perler. Det lille Dyr, som lignede et Spøgelse af et Foraaarshaab, gispede i Lufttrækket som i et koldt Bad. Sten tog det og rakte det til sin Edderkop, der lynsnart traadede sig frem, men efter ligesom at have vurderet Byttet, trak sig baglæns tilbage igen. Sten knuste Vaarfluen mellem sine grove Fingre og lo: »Næ — næ — du æder ikke blodløse Gespenster.«