Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

I Stilhed fjernede Gaardens Folk Liget af deres Herres Søn og lagde det i en ældgammel halvraadden Kiste i det forfaldne Kapel. De begravede ogsaa den dræbte Svend og vaskede Blodet af Gulvet. Da Sten igen gik ned i Hallen, stod hans Vinkrus foran Stolen, halvfyldt som Aftenen før, og der var intet Spor af Mord eller Ufred tilbage. Guds Fred var der i Stuen.