Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Da han hørte, at hans Datter havde været i Fare, men frelst sig selv, svor han Voldsmanden Hævn; men samtidig lo hans Hjerte af Stolthed over hendes Uforfærdethed. Han tog Junkeren til Fange og lovede ham dyr og langvarig Pine til Bod for hans Frækhed; men samtidig frydede han sig ved Tanken om at sætte sin Datter paa en endnu farligere Prøve. Han vilde se den purunge uøvede Fugl strække Vinger og Kløer til Forsvar og Angreb. Derfor satte han den i Bur med den iltre Jagtfalk, sikker paa, at den vilde bjærge sig selv i denne Fare. Derfor hastede han næste Morgen ned at aabne Buret for at se, hvorledes de to stridbare Fugle havde enedes om Natten.