Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men da Sølver vilde rejse sig, mærkede han først, at hans ene Haand var fangen — grebet i Søvnens Ubevidsthed og holdt fast af 83 hendes lange fine Fingre, der klamrede sig om hans Haand, netop nu da han vilde rykke den løs. Og en pludselig Indskydelse af mild grædefærdig Svaghed betog ham ved dette uvilkaarlige Tryk af hendes Haand. Det var som hendes Sjæl i Søvne klamrede sig til ham som til en Hjælper og Frelser mod ham selv, mod hans egen raa Vildskab. Sølver mindedes en Gang, da han netop løftede sin Kniv for at støde et Raalam ned, hvorledes dette ligesom krøb i Ly under ham og strakte Munden op som efter det moderlige Yver.