Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men Gro var vaagnet. Hun rejste sig halvt over Ende og stirrede stift ind i Sølvers solbeskinnede 84 Ansigt. Hendes Hoved virrede genkendende frem og tilbage. Alle Linier om Mund og Øjne vibrerede ud og ind og ud i en voldsom Graad. Laagene blev med eet røde, Kinderne blussede under Graadens blaaligt gysende Skybrud, der skyllede frem af usynlige Kilder. Hun græd og græd, rædselslagen over denne Opvaagnen i et Kælderhul, ind i hvis klamme Fugtnat hun saa, mens hendes Voldsmands Ansigt luede solstærkt foran hende, — uden at forstaa eller samle noget af alt, hvad der var gaaet for sig.