Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og Sølver bøjede sit Hoved i tankeløs Forpinthed. Han sad og saa paa de fine Solstrimer, der randt over hans Hænder. Et blaat Slør af sitrende Støvgran hang ned fra de blanke Ildklinger. Solen randt over hans Hænder og trak sig højere og højere op, luede et Øjeblik i Læbernes røde Blod, gnistrede i Øjets Blaa og skød saa langt hen i Rummet paa det muldne tunge Spindelvæv, hvis Traade alle skinnede i det støvede Væv. Og saa trak Ildklingen sig ud med eet og var borte, og Sølver sad uden Sol og uden Varme paa de uldne Skind, der længst havde tabt Solbærduften af Gros Legeme og nu kun lugtede stramt af Faar og Ræv.