Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Den svage Luftdønnen af Landbykirkens sprøde Klokkekimen fortonede hastigt, da Solen gik ned. Ak, for Sølver var den længst gaaet ned. Og han saa for sig den lille røde Murstenskirke: Han gik ind ad den lave Dørbue, der krummede sig som et Aag over hans Nakke, og han saa den kalkhvide Væg rundt, hvor Dødningedansen svang sine grelle Figurer i Farver som af levret Blod eller irret Grønt. Alle dens uhyggelige Billeder ridsedes op i hans 91 syge Indbildning med en levende Styrke. Djævlene svang deres lange Haler som Skorpioner om Ofrene, de svovlgule Luer hoppede under Kedlerne, og Forkene prikkede de nøgne Kroppe, hvoraf Sveden randt som tunge Draaber Blod.