Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Han borede sit Ansigt dybt ned i den inderste Krog og — o Under! o Vellyst! — det var som om Vandet rislede frem, stilfærdigt sivende som Blod, men dog — det rislede, det randt, det flød, det veg for nyt, det løb som en Aare, en Puls med friskt livsaligt Vand — det vældede frem af Stenen, og det sank — han syntes, han kunde se det blinke i Faldet det sank ned i Jorden tykt som en hel lille Strøm — fingertykt blev det ved at rinde, og Sølver bøjede sin Mund til og fangede den lille Aare i sin Mund som et Kys, som et Haab, som en Frelse.