Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Ja, Sølver drak Haabet ind med det samme. Længe efter at han havde drukket sig mæt af det kølige Kildevand, laa han med Haanden under den stille sivende Strøm og nød det som en uendelig Fryd at føle det drive og drive og ikke holde op. Og det var, som om dette Vand havde opløst i sig alle Markers Duft og alle Enges blomsterkrydrede Aande, det havde Solens gyldne Tilsætning og Høets Saft, og det hastede mod ham som en usynlig Fe, det snoede sig lydløst ned lig et blinkende Livets Baand deroppe fra den blaa Himmel.