Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Alt blev stille. Gro havde fjærnet sig fra Vinduet, og saa lydhøre var Solvers Sanser, at han troede at føle hendes Trin gaa bort, tabe 105 sig i en lang Korridor og forsvinde ind i et Kammer bag tunge blaa Draperier, ind i den tykke Mur, hvor hendes Leje maatte være imod Solnedgangens Lys, mod Søen, mod Æbelø. Der lagde hun sig fladt paa sine Albuer og stirrede ud i Aftenens vældige violette Skydrag, der som en uhyre Drage rugede over den gyldent gnistrende Ø.