Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Om Dagen kunde han i Timevis lytte ved 109 sin Glug efter de mange forvirrede Lyde af Dyr og Mennesker, hvormed Gaarden fyldtes. Og alle Lyde randt gennem hans Øre som gennem et Sold, uden at ænses, uden at holdes tilbage — der var kun een Klang, een Stemme, som Trommehinden indsugede og holdt fast, en Stemme, hvoraf den svageste Lydbølge naaede ind i hans Hjerte og trods sin næsten umærkelige Svingning drev hans Blod i stormende Brænding. Den fine Sølvklang af Gros Stemme ridsede sin spinkle Skrift ind i alle hans Hjernes Blade, og skelnede han end ikke Ordene, blev dog den blotte fjerne Lyd til et Sprog for hans Tanke.