Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men Sølver gik til sin levende Kilde, der randt i Fængslets mørkeste Afkrog — lydløst over skimlede Kvadre. Og han lukkede sine Øjne i skælvende Ømhed, medens han nærmede sine Læber til den spinkle Strøm, og al hans Sjæl samlede sig i det Ønske, at Kilden skulde bringe ham et Kys fra den Elskede, et Kys i en Draabe, der var dryppet fra hendes udslagne Haar i den friske Sommermorgen, et Kys i Duggen fra en Blomst, hun havde kysset.