Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

— Sølver rensede sit Fængsel for Smuds og Tudser og Kryb. Omhyggeligt afsøgte han 113 de skumleste Kroge, greb de lyssky Dyr og sendte dem ud af Gluggen til Sol og Græs. Selv gæstede Solen ham hver Dag og trængte sejrrig frem som en venlig Forbundsfælle, der vandrede i en stor lysende Rundkres over Murstensgulvet. Og hvor dens Straaler satte Spor, forsvandt den blege Svamp og Skimmel, og hele den Plet, hvor Gro havde hvilet, blev luftig og tør og ren, saa Sølver kunde kysse det Sted, hvor hendes gyldne Haar havde ligget, og den Sten, der havde baaret hendes unge fornemme Fod.