Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Om Natten faldt han ikke i Søvn uden at arbejde sig dybere og dybere ind i Tanken paa hende. Hans viljekraftige Fantasi var altid stærk nok til at trænge sig frem og finde, hvor hun var. Den tvang sig ud af den skoddede Dør, den pressede sig frem ad de krinklede Gange, den famlede sig op ad Vindeltrappen, hvor Foden næppe kunde finde Fæste, den løftede Egebjælker fra de stængte Døre — uden nogensinde at gaa fejl, drevet af en magisk Stedsans, naaede den gennem Gange og Døre frem til den sidste, der lydløst aabnede sig, til Draperiet, der tungt gled til Side, saa han stod for Gros Leje og saa hende stirre sig i

        

114 Møde med store hvide Øjne, hvis Pupiller ligesom var gledne til Siden ind i Søvnens Mørke.