Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og hans Øjne blev fulde af Taarer, og de begyndte at dryppe som Regn i Havet, og han græd saa længe, saa længe, at det var som voksede selve Havet ved hans Graad, og alle Blomsterne i Ræerne visnede og hang udtørrede ned, og Mastens Bladesvøb skrumpede ind, og selv Masten bøjede sig som et knækket Straa. Men Sølver stirrede mod Stranden, og han stirrede et lille hvidt Punkt til sig. Det kom ud imod ham, det voksede til et Fnug, det vuggede sig frem, det skød sig op som et slankt Gevandt, det skred frem over Vandene som en hvidklædt Kvinde med Roser som to Pletter Blod foran paa hendes Bryst.