Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og som han krøb over de vaade Sten bøjede han sig i Undren dybere og dybere. Thi lige tæt ved den røde Glans var der ligesom henaandet Fodspor over Gulvet, fine tynde Spor vendt imod ham, ikke mere tydelige end om en lun Luftning havde bortdampet Stenens fugtige Hinde uden om en Fods Omrids og ladet dens Spor staa klamt tilbage.