Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver samlede alle de spredte Blade, Blomsten forvitrede i hans Haand, og han trykkede dem til sin Mund og sit Hjerte. Snart vejede han dem i Haanden, som havde det været tunge Guldpenge, snart tog han et for et og undersøgte i Lyset; men han saa ikke andre Runer end det fine Straalenet af Aarer i Bladkødet. Og alligevel stod der i denne naturlige Livsens Skrift et vidunderligere Budskab at læse end i Alverdens Runer. Thi Haabets Sommerrose var vokset op af golde Sten.