Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Den Dag gik Sølver om paa sit Kældergulv som paa den blødeste Skovbund. Thi Lykken var kommen til ham. Rosen kunde ikke af sig selv være skudt op af de haarde Sten, den maatte være lagt i hans Fængsel af en beskyttende Aand, og ingen andre kunde beskytte Sølver end hun, hvem han anede usynlig under samme Tag, og op mod hvis Fod han sendte sine sitrende Ønsker lig de blinde Ranker, der drevne af en sejrrig Følsomhed Dag for Dag hælder sig en umærkelig Linie mod det faste Gitter, til de endelig snor sig derom.