Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men da Natten igen sænkede sine skumle Skygger lig spottende Fangevogtere ned i hans Kælder, da kom Tvivlen op i hans Sind. Han tog de hensmulrede Rosenblade frem fra sit Hjerte og kyssede dem med et Suk: Nogen maa have bragt denne Rose ned i Nat. Igennem Gluggen er det ikke sket — altsaa har Døren været aabnet — der er ikke anden Vej.