Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og Sølver gik hen til Trappen og befølte Døren, men det stumme jærnbeslagne Træ gav intet Svar. Og Sølvers Haab blev sygt og visnede som Rosen, og tilsidst gik han hen og samlede alle sine Huder fra Bænken og bar dem til Stentrappen, og der lagde han sig til Hvile i den nøgterne Overbevisning, at den, der gæstede hans Fængsel, maatte komme den Vej og i fornyet Fald vække ham af hans Søvn, saa han kunde faa afgjort, hvem det var.