Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Ingen vidste, naar han kom vadende ad de smalleste Markstier, forvokset og skæv, med Hætten ridende paa Ryggens Pukkel, mager, saa det kunde kendes gennem Kutten, med et stort svampet Skæg og to smaa lavgraa Øjne, der holdt mere af at tale end Munden, og som talte med en langvarig Stirren, der mildt ransagede uden at blive ubehagelig.